Ja, der kan være en fordel ved at skifte fra Niraparib til Rucaparib, hvis patienten lider af alvorlige hæmatologiske bivirkninger. Både Niraparib og Rucaparib er effektive PARP-hæmmere til vedligeholdelsesbehandling ved kræft i æggestokkene, men deres bivirkningsprofiler er lidt forskellige.
Evidens fra studier:
1. ATHENA-MONO (Rucaparib):
o Effekt: Signifikant forbedret progressionsfri overlevelse (PFS) hos patienter med BRCA-mutationer og homolog rekombinationsdefekt (HRD).
o Hæmatologiske bivirkninger: Anæmi (28 %), trombocytopeni (10 %) og neutropeni (9 %), som generelt var mindre hyppige sammenlignet med Niraparib.
2. ARIEL3 (Rucaparib):
o Effekt: Lignende effekt som i ATHENA-MONO med en tydelig forbedring af PFS, især i BRCA- og HRD-grupperne.
o Hæmatologiske bivirkninger: Trombocytopeni (5-15 %), anæmi (25-30 %) og neutropeni (7-12 %), hvilket stemmer overens med ATHENA-MONO.
Bivirkninger ved Niraparib i sammenligning:
En højere frekvens af hæmatologiske bivirkninger blev rapporteret i NOVA-studiet: trombocytopeni (34 %), anæmi (25 %) og neutropeni (20 %). Dette kan skyldes faste doseringsstrategier, selvom dosisjusteringer nu anbefales.
EMA’s vurdering af Rubraca® (rucaparib) er baseret på kliniske forsøg som ARIEL3 og ATHENA-MONO.
1.Virkning: Rubraca® forsinker sygdommens indtræden eller progression hos patienter, der har responderet på platinbaseret kemoterapi. I ARIEL3 forbedrede Rubraca® progressionsfri overlevelse (PFS) hos patienter med BRCA-mutationer og homolog rekombinationsmangel (HRD). ATHENA-MONO viste også forbedret PFS i en bredere patientgruppe.
2. Sikkerhed: Almindelige bivirkninger omfatter kvalme, træthed og anæmi, men de er generelt ikke alvorlige og håndterbare. Sammenlignet med andre PARP-hæmmere viste ARIEL3 og ATHENA-MONO, at Rubraca® havde færre hæmatologiske bivirkninger (såsom anæmi og trombocytopeni) og lavere forekomst af leverproblemer, hvilket gjorde det til en bedre tolereret mulighed.